Sådan passer du dine extensions korrekt

Pleje af extensions har stor betydning for, hvor længe de holder – og for hvordan dit eget hår har det bagefter.

Når du plejer dine extensions korrekt, plejer du samtidig dit eget hår.
Det giver mindre slid, mindre knæk og bedre mulighed for, at dit hår kan vokse sig sundt og stærkt under dine extensions.

Hos mig i Horsens får du altid grundig vejledning i korrekt pleje af hair extensions, så både dit eget hår og dine extensions bevarer fylde og glans længst muligt.

Vask dine extensions rigtigt

Vask 1–3 gange om ugen afhængigt af din hovedbund.

Sådan gør du:
• Vask altid med shampoo to gange
• Shampoo i længderne er kun nødvendigt, hvis du har haft mange stylingprodukter i (fx hårlak)
• Lad kur sidde i 5–20 minutter
• Skyl grundigt – især ved påsætningspunkterne
• Afslut med conditioner i 5–10 minutter

Brug altid fugtgivende kur og conditioner.
Din shampoo skal tilpasses din hovedbund – ikke dine længder.

Extensions får ikke naturlige olier fra hovedbunden, derfor er fugt afgørende for at bevare glans og smidighed.

Efter vask – føntørring er vigtig

Efter vask anbefaler jeg altid, at du føntørrer dit hår.

Lad håret tørre let i et håndklæde i 20–30 minutter. Dup det tørt – undgå at gnubbe.

Herefter:
• Påfør leave-in pleje med varmebeskyttelse
• Føn håret helt tørt
• Arbejd i sektioner, så du får tørret ordentligt ved påsætningspunkterne

Vådt hår er mere sårbart. Hvis du lader det lufttørre eller sætter det op fugtigt, kan det give sammenfiltring ved fæstningerne og unødigt træk i dit eget hår.

Det kan også give irritation i hovedbunden – også selv hvis du ikke har extensions.

Føntørring handler ikke om styling.
Det handler om holdbarhed og sund hovedbund.

Styling af extensions – sådan undgår du slid

Styling slider mest på både dit eget hår og dine extensions.
Derfor er korrekt teknik afgørende for holdbarheden.

• Brug altid varmebeskyttelse ved føn, glattejern eller krøllejern
• Føn håret helt tørt – især ved påsætningspunkterne
• Arbejd i sektioner, så du undgår at trække i håret
• Brug olie efter varme redskaber – kun i længderne

Extensions kan tåle styling, men de har ikke samme naturlige fedtlag som dit eget hår. For meget varme uden beskyttelse gør håret tørt og kan forkorte levetiden.

Brug gerne en lavere temperatur end du måske plejer – ofte er 160–180 grader rigeligt.
Overvejer du extensions? Få ærlig rådgivning her

Når du skal sove med extensions

Om natten opstår der friktion, som kan give filt og træk ved påsætningerne.

Derfor bør du:
• Samle håret i en løs hestehale eller en løs fletning
• Rede håret forsigtigt igennem inden sengetid
• Sørge for, at håret er helt tørt

Gå aldrig i seng med vådt eller fugtigt hår.
Det kan give sammenfiltring ved fæstningerne og irritation i hovedbunden – også uden extensions.

Dette skal du undgå

For at beskytte både dine extensions og dit eget hår bør du undgå:
• Olie, kur og conditioner ved påsætningspunkterne
• At sætte håret op, når det er vådt eller fugtigt
• At få håret i salt- og klorvand.

Plejeprodukter ved fæstningerne kan få dem til at glide.

Vådt hår samlet op giver træk og sammenfiltring.

Salt og klor udtørrer håret og kan forkorte holdbarheden markant.

Professionel vejledning i Horsens

Når du får lavet extensions hos mig i Horsens, gennemgår vi altid pleje grundigt under din påsætning.

Med 15 års erfaring i extensions ved jeg, hvor stor forskel korrekt pleje gør for både holdbarhed og dit eget hår.
Derfor får du konkret og ærlig vejledning, der passer til netop din hårtype og metode.

Opstår der spørgsmål efterfølgende, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Du får hurtigt svar og hjælp, så både dit eget hår og dine extensions forbliver sunde og velplejede.
Har du spørgsmål? Book en konsultation